Madlavning og hygge som teambuilding
I former jeres egen restaurantoplevelse med dette madlavningsevent, hvor I sammen skaber en 3 retters gourmet menu.
I små hold får I stillet alle remedier og råvarer til rådighed og undervejs i processen er der indlagt udfordringer og smagsoplevelser, hvor I kan vinde ekstra fordele i Masterchefs-konkurrencen.
Vores Masterchefs-koncept er en sammenkogt teambuilding-ret af gastronomi, køkkenevner, samarbejde og kommunikation.
Og så tilsat en nænsom spiseskefuld rendyrket hygge og socialt samvær!
Masterchefs Gastro Teambuilding er et sjovt og hyggeligt madlavnings teambuilding forløb, hvor I sammen kreerer de bedste, flotteste og mest velsmagende retter.
Retterne skal tilberedes under presset fra de skarpe deadlines og ekstra udfordringer, der opstår undervejs.
Når tiden rinder ud skal I som køkkenteam præsentere retterne for dommerpanelet, der står klar til at bedømme forret, hovedret og dessert.
Kom og lav mad hos os i København – eller lad os komme til jer.
Vi har lokalerne og setuppet klar til jeres madlavnings-event på vores egen adresse hos Trifolium i Københavns Sydhavn. Der er gode parkeringsforhold og det er i gåafstand til Metro-stationen.
Men har I ikke mulighed for at komme til os, så kører vi gerne ud og stiller op hos jer. Så skal vi blot tage dialogen om rammer og lokation, så vi kan lave det optimale madlavningsevent hvor I er.
Hvorfor madlavning som teambuilding?
Når et hold skal agere som køkken team og både sammensætte og skabe en tre retters menu, så kommer alle aspekter af teamwork, kommunikation og forståelse for roller og aftaler helt tydeligt frem. Derfor er en kokkekamp eller et gastro teambuilding event så effekt fuldt – og samtidig sjovt og involverende for alle.
Samtidig, så handler det om smag, æstetik, anretning og kreativitet – men først og fremmest er Masterchefs et hyggeligt arrangement, hvor teambuilding kan gennemføres med et glas vin i hånden, og med tid til en hyggelig smalltalk henover madlavningen eller ved grillen. Dér hvor den sociale lim og relationerne virkelig styrkes.
Målet er dog klart! Den 3-retters gourmetmenu serveres inden tiden løber ud. Men hvor præcist kan I ramme ‘Mesterkokkens’ signatur-forret?
Lever desserten op til kravene til den sublime dessert? Hovedretten bliver holdets helt store udfordring, og alle skal yde deres bedste for at levere et værdigt produkt.
Hygge, holdkamp og langbordsmiddag
Fokus er på samarbejde, massevis af god mad, vin og stærkt fællesskab.
Og når konkurrencen er slut, går I alle sammen til bords og nyder den fantastiske mad, vinen og hinandens kreationer med en hyggelig langbordsmiddag.
Vores Madlavnings teambuilding forløb er oplagt som en kombination af kollega-sammenrystning og fælles middag i én, eller I kan blive på vores location og holde jeres firmafest efterfølgende.
Madlavning i naturen
Vil I udfordres i gastronomisk teambuilding og samtidig have naturoplevelsen med? Så kan I prøve vores Wildlife Cooking, hvor I tilbereder maden over åben ild og under åben himmel. Vi har adgang til gode naturlocations i det meste af landet – og kan også komme til jer.
Kombinér med teamudvikling eller persontype workshops
Desuden er vores Gastro Teambuilding koncepter oplagte som teamaktivitet kombineret med vores teamudviklings-workshops og hvis I arbejder med persontype-profiler enten indenfor Insights Discovery eller Everything DiSC , så kan vi skræddersy gastro teambuildingen til at skabe en rød tråd med scenarier der er relevante i forhold til jeres persontype præferencer og adfærd.