Når vi samles igen – Betingelser

Humanic tager højde for dine bekymringer, så du trygt kan booke events ud i fremtiden.

 

Særlige betingelser for flytning af arrangementer

Opdateret 20. april 2020

I kan trygt bestille jeres event hos os i denne lidt usikre tid. Vi tilbyder nemlig at flytte jeres arrangement til en anden dato i løbet af de næste 12 måneder uden ekstra udgifter for dig. Det kan du læse meget mere om nedenfor.

Lad Humanic have overblikket

Humanic har 16 års erfaring med afvikling af selskaber, events og restauranter med både få og mange mennesker. Det kræver erfaring, viden og planlægning, hvad angår optimal håndtering af logistik, hygiejne, omgang med fødevarer og rengøring. I denne tid er erfaring vigtigt.

Forberedt på det uventede

Indrømmet, COVID-19 epidemien er også kommet bag på os, men vi har afgiftsfrit flyttet alle de arrangementer, der fra marts til maj 2020 har været eller bliver berørt af myndighedernes indgreb.

Derfor har vi nu taget højde for, at vores kunder fremadrettet vil ønske tryghed for hvad der sker, hvis en lignende situation opstår, eller den nuværende situation forlænges.

Afbestillings- og ombookingbetingelser

For alle arrangementer afholdt fra 1. maj 2020 fraviger vi vores normale betingelser, hvis myndighederne laver forbud som dem, vi har set i marts 2020. Vi vil til hver en tid følge myndighedernes krav.

Det betyder, at du frit kan vælge en ny dato i løbet af de næste 12 måneder, hvis myndighederne ikke tillader jeres type arrangement eller venue at holde åbent.

Det kræver naturligvis, at der er en ledig dato, så vi forbeholder os retten til at tilbyde et andet venue, såfremt dit foretrukne valg allerede er optaget – dog vil mad og drikke altid matche dit oprindelige valg, eller bedre. Vi vil til hver en tid gøre alt, hvad vi kan for at kunne gennemføre dit arrangement uanset datoen.

Ovenstående gælder kun for venues som Humanic er eneejer af. Det er for nuværende: Pakhus Bryggen, Spisesalon Bryggen, The Fat Pike, Bryggen Venues og Kerne Pavillonen. For andre venues vil andre betingelser kunne gøre sig gældende- spørg os inden booking.

Disse betingelser er i tillæg til de generelle betingelser, du vil blive præsenteret for ved bestilling.

Bankgaranti

Vi forstår bekymringen for at booke og betale for arrangementer i en usikker tid som denne. Som alternativ til vores standardbetingelser, giver vi derfor mulighed for, at I i samarbejde med jeres bank stiller en bankgaranti, eller deponering på en lukket konto. Selvom Humanic har orden i økonomien og ejerskabet, sikrer denne løsning jer som kunde, og giver jer ekstra ro i maven.

Dialog er vigtigt

Vi forstår alle de betænkeligheder, der kan være ved at booke et sommerbryllup, en barnedåb eller julefrokost i 2020 og måske endda 2021, så kontakt os endeligt, så vi kan tale tingene igennem og hjælpe med at tage en tryg og gennemtænkt beslutning om booking.

+45 70 22 65 75
INFO@HUMANIC.DK

Tilbage!

Temafest

Lad os skabe jeres univers

BRYLLUP

Hold bryllup i urbane omgivelser fra 990 kr.

Julefrokost

Årets fest!

Sommerfest

Fest under de lyse nætter

Konfirmation

Hold konfirmation i København

Jubilæumsfest

Når i runder et skarpt hjørne

BARNEDÅB

Barnedåb, navngivning eller bare livets første fest

Fødselsdag

Hold fødselsdagsfest i København

TRYG TEAMBUILDING I KØBENHAVN

Bliv rystet sammen i jeres virksomhed med teambuilding-aktiviteter i små grupper og med sikker afstand